Fra AI-bygget webapp til rigtige kunder
Du har bygget den – måske som en prototype eller en MVP. Vi tjekker den, skriver ned, hvad vi finder, på almindeligt dansk – og sætter den ordentligt i drift. Hvert skridt er en halv dag til fast pris, og du kan stoppe efter hvert af dem.
Tjek, gennemgang og lancering
Gratis tjek på 25 minutter
Vis os din web app. Vi giver vores ærlige feedback, og hvad det kræver.
Det får I med:
- Vi kigger på webappen sammen
- Et ærligt svar: klar, næsten eller ikke endnu
- Hvad en gennemgang eller en lancering ville dække
- Ingen forpligtelser
Gennemgang
En halv dag med din webapp, uden at vi ændrer noget. Du får en skriftlig rapport, du kan give videre til hvem som helst.
ekskl. moms · 800 €
Det får I med:
- Ni områder tjekket: secrets, dataadgang, login, misbrug, omkostninger, hosting, backup, overvågning og jura
- Hvert fund på almindeligt dansk – og hvad det kræver at rette
- Hvad webappen kommer til at koste i drift om måneden
- En klar anbefaling: lancér, ret først eller stop
Lancering
En fokuseret halv dag, hvor vi sætter hjemmesiden ordentligt i drift. Når den er slut, kører den på dit domæne.
ekskl. moms · 800 €
Det får I med:
- Dit eget domæne og hosting i dit navn
- Secrets ud af koden, login og dataadgang rettet
- Backup, alarmer, privatlivspolitik og cookie-samtykke
- En overdragelse, hvor vi viser, hvad vi har ændret, og hvad der sker bagefter
Lanceringstilbud: De første tre gennemgange koster 3.000 DKK i stedet for 6.000 DKK ekskl. moms – mod at vi må skrive en case om din webapp.
Hosting er ikke med i priserne for gennemgang og lancering. Hoster vi din webapp eller hjemmeside, koster det 110 DKK om måneden, betalt årligt fra lanceringen – 1.320 DKK om året – plus appens egne driftsudgifter til kostpris. Hvem passer på den bagefter?
Sådan foregår det
Tre faste skridt, hver med en fast pris. Gennemgangen og lanceringen tager en halv dag hver, du kan stoppe efter hvert skridt, og vi ændrer ingenting, før du har set rapporten.
- 1
Gratis tjek
En snak på 25 minutter. Du viser os din web app, og vi giver vores ærlige feedback, og hvad det kræver.
- 2
Gennemgang
En halv dag med din webapp, uden at vi ændrer noget. Du får en skriftlig rapport på almindeligt dansk: hvad der er usikkert, hvad den koster i drift, hvad der skal rettes først – og hvad der er fint.
- 3
Lancering
En fokuseret halv dag, hvor vi sætter den ordentligt i drift: dit eget domæne, hosting i dit navn, secrets ud af koden, login der holder, backup og en privatlivspolitik.
- Første time
- Konti i dit navn, dit domæne, og alle secrets flyttet ud af koden.
- Midt på formiddagen
- Login, dataadgang og backup tjekket og rettet.
- Sidst på formiddagen
- Cookie-samtykke, privatlivspolitik, alarmer og et første kig på den live webapp sammen.
- Ved frokost
- Live på dit domæne, og så tager vi overdragelsen.
- 4
Dag to
Du vælger, hvem der passer på den. Byg gerne videre i dit eget værktøj – vi holder vagt ved det, der går live.
Vil du se, hvordan drift ser ud hos os? Læs om tre AI-webapps, vi selv har bygget og driver, eller se hvad hvert skridt koster.
Hvem passer på den bagefter?
Webappen er din, uanset hvilken model du vælger. Spørgsmålet er bare, hvem der passer på den.
Vi tager os af det hele
Den bor hos os. Vi opbevarer den, hoster den og holder den kørende. Du sender os dine ændringer, og vi klarer resten.
- Passer til
- Dig, der aldrig vil tænke på det tekniske.
- Det har vi brug for fra dig
- Ingenting teknisk.
- Sådan laves ændringer
- Du sender os dine ændringer, og vi opdaterer sitet til 1.100 DKK i timen.
- Pris
- 110 DKK om måneden, betales årligt*
- Ændringer: 1.100 DKK i timen
Vil du videre? Så sender vi dig en kopi af koden som zip-fil på mail eller flytter den over på din egen konto, og vi hjælper med at overføre de domæner, vi har sat op. Gratis.
Teknisk note: Koden ligger i Komforans GitHub og hostes på Komforans AWS-konto. Vil du videre, sender vi koden som zip-fil eller overdrager GitHub-repositoriet til din GitHub-organisation.
Din kode, vi drifter
Originalen ligger på din egen konto, så du altid har den. Vi hoster den og lægger hver ændring online derfra, når den er gået gennem vores tjek.
- Passer til
- Dig, der vil bygge videre i dit eget værktøj, men gerne vil have en til at holde vagt ved det, der går live.
- Det har vi brug for fra dig
- En GitHub-konto, administratoradgang for Komforan til din hjemmesides repository og din godkendelse af, at vores hosting (AWS Amplify) må læse fra det. Vi guider dig igennem det.
- Sådan laves ændringer
- Du vælger fra gang til gang: Byg videre i dit værktøj eller dit repository, så lægger vi det online, når det er gået gennem vores tjek – eller send det til os, så laver vi det til 1.100 DKK i timen.
- Pris
- 2.200 DKK i opstart (engangsbeløb)
- 110 DKK om måneden, betales årligt*
- Ændringer, du selv laver: gratis
- Ændringer, vi laver: 1.100 DKK i timen
Teknisk note: Koden ligger i dit eget GitHub-repository og hostes via AWS Amplify på Komforans AWS-konto.
Alt hos dig
Alt ligger på dine egne konti. Vi sætter det op sammen med dig og giver dig nøglerne.
- Passer til
- Virksomheder med en IT-person eller -partner, eller dig, der vil være helt uafhængig.
- Det har vi brug for fra dig
- Dine egne GitHub- og AWS-konti. Vi hjælper dig med at oprette og sætte dem op.
- Sådan laves ændringer
- Du ændrer selv sitet og lægger selv ændringerne online.
- Pris
- 3.300 DKK i opstart (engangsbeløb)
- Du betaler selv AWS og GitHub direkte
Teknisk note: Koden ligger i din egen GitHub og hostes på din egen AWS-konto. Komforan hjælper med opsætningen.
En hjemmeside bygget med AI-værktøjer har tit løbende udgifter, en almindelig hjemmeside ikke har: database, AI-forbrug, mail. I alle tre modeller sender vi dem videre til kostpris – og siger til, før de ændrer sig.
Sammenlign de tre modeller
| Vi tager os af det hele | Din kode, vi drifter | Alt hos dig | |
|---|---|---|---|
| Hvem har koden | Vi har den for dig – den er stadig din | Du, i din egen GitHub | Du, i din egen GitHub |
| Hvem betaler for hosting | Vi gør – du betaler os 110 DKK om måneden | Vi gør – du betaler os 110 DKK om måneden | Du, direkte til AWS |
| Hvem holder sitet kørende | Vi gør | Vi gør | Du, eller din IT-partner |
| Sådan laves ændringer | Du sender dem til os – 1.100 DKK i timen | Du laver dem, og vi lægger dem online efter tjek – eller vi laver dem til 1.100 DKK i timen | Du laver dem og lægger dem online selv |
| Det har vi brug for fra dig | Ingenting teknisk | En GitHub-konto og adgang til os | Dine egne GitHub- og AWS-konti |
| Pris | 110 DKK om måneden plus ændringer | 2.200 DKK i opstart plus 110 DKK om måneden | 3.300 DKK i opstart plus din egen hosting |
* Månedsprisen dækker sites med under 5.000 besøgende og under 20 GB trafik om måneden. Kommer du over, sender vi den ekstra hostingudgift videre til kostpris – og siger til, når vi ser udgifterne begynder at stige. Alle priser er ekskl. moms.
Har du ikke en hjemmeside endnu?
Det var her, Komforan startede, og det foregår stadig på samme måde: en gratis snak på 25 minutter, en kort tjekliste og så én fokuseret dag til fast pris – og din hjemmeside er online, når dagen er slut. De samme tre måder at drive den på bagefter gælder også her.
Hjemmeside på én dag
Har du ikke bygget noget endnu? Vi bygger din hjemmeside fra bunden på én fokuseret dag – og den er online, når dagen er slut.
ekskl. moms · 1.600 €
Det får I med:
- En færdig hjemmeside, der er online, når dagen er slut
- Virker på mobil, tablet og computer
- Lagt online på hurtig og sikker hosting
- En overdragelse, hvor vi viser dig, hvordan den virker, og hvad der sker bagefter
AI-byggede webapps, vi selv har bygget og driver
Tre produkter med rigtige brugere, i drift i månedsvis. De tjek, vi kører på din webapp, har vi kørt på dem her.
Kompetencekortlægning for teams
Kunska
Viser, hvad et team kan, gerne vil dele og gerne vil lære – ud fra én session, som teamet selv afholder.
Læs casen om KunskaFoto-app
MockyMe
En gratis foto-app uden login, der kører på en betalt AI-model. Hvert besøg koster penge, så grænserne er selve produktet.
Læs casen om MockyMeScanning af dokumenter
Tolkra
Tag et billede af en faktura, en label eller en formular med telefonen, og få oplysningerne tilbage, sorteret, på få sekunder. Et betalt produkt med mange kunder og fakturering – og det, der har lært os mest.
Læs casen om TolkraDet, der gik galt – ærligt fortalt
Den første måned på det åbne internet
En fremmed oprettede en gratis Tolkra-konto og brugte en knap præcis, som den var bygget, til at sende 2.500 svindelmails fra vores domæne. Ingen brød ind. Her er, hvad vi fandt, hvad vi ændrede, og hvorfor det betyder noget for din app.
Ofte stillede spørgsmål
Jeg har bygget min hjemmeside i Lovable, Bolt.new, v0, Replit, Codex eller Claude Code. Kan I hjælpe?
Ja. Vibe coding-værktøjerne laver helt almindelig kode nedenunder, og det er den, vi læser. Det er lige meget, hvilket du har brugt, og om du selv forstår koden. Kom med app koden og et login, så tager vi den derfra.
Er det kun hjemmesider – eller også apps?
Hjemmesider og webapps: alt det, der kører i en browser, på telefonen eller computeren, på en adresse du kan sende til nogen. Det er det, værktøjerne ovenfor laver – også når de kalder det en app – og det er det, vi gennemgår, lancerer og driver. Vi bygger eller udgiver ikke selv apps til App Store eller Google Play. Er du i tvivl om, hvad din er, så kontakt os alligevel: De fleste »apps«, der er bygget med de her værktøjer, er webapps indeni, og på det gratis tjek siger vi ærligt, om vi kan hjælpe – og peger dig videre, hvis vi ikke kan.
Skriver I min webapp om?
Ikke medmindre vi er nødt til det – og så siger vi hvorfor på skrift først. Gennemgangen ændrer ingenting. På lanceringen ændrer vi det, rapporten identificerede der skulle ændres, og lader resten være, som du byggede det. De fleste apps skal have flyttet nogle secrets, tilføjet login og cookies – ikke bygges om.
Hvad tjekker gennemgangen?
Det er et sikkerhedstjek og en kodegennemgang i ét, skrevet til dig som ejer og ikke til en udvikler. Den dækker ni områder: secrets og adgangskoder, hvem der kan se hvad, login, misbrug af formularer og funktioner, driftsudgifter, hosting og ejerskab, backup, overvågning og jura. Hvert område får grøn, gul eller rød og en sætning, du kan handle på. Rapporten siger også, hvad appen kommer til at koste i drift om måneden, og slutter med én anbefaling: lancér, ret først eller stop.
Er min webapp sikker lige nu?
Det kan vi ikke sige, før vi har kigget på den – vi gætter ikke. Det, vi kan sige, er, at de tre fejl, vi oftest finder i webapps, der er bygget hurtigt, er en secret, browseren kan læse, én bruger, der kan nå en andens data, og en funktion, der koster penge pr. brug uden grænse. Gennemgangen fortæller dig på skrift, om din har nogen af dem.
Hvad kommer den til at koste i drift om måneden?
Det er et af de spørgsmål, gennemgangen svarer på – i en tabel: hver betalt tjeneste, din webapp afhænger af, hvad den koster ved 10, 100 og 1.000 brugere, og hvor de overraskende regninger ville komme fra. Hoster vi den bagefter, koster vores egen del 110 DKK om måneden plus appens egne driftsudgifter til kostpris – og vi holder øje med ændringerne.
Kan jeg blive ved med at rette i mit værktøj bagefter?
Ja – vi kan sætte det op så du kan fortætte i dit eget værktøj. Dit værktøj gemmer koden i et repository, du selv ejer, og vi lægger den online derfra, når ændringerne er gået gennem vores tjek. Du får en url hvor du kan se en forhåndsvisning, før noget går live. Du vælger selv hvornår du vil have ændringerne online.
Hvad hvis webappen ikke er værd at rette?
Så siger vi det, på rapportens første side, med begrundelse. Nogle gange er det ærlige råd at bygge den om på et bedre fundament, og nogle gange er det at stoppe. Du har betalt for en halv dag og sparet resten. Tit kan vi se det allerede på det gratis tjek – og så betaler du ingenting.
Hvem ejer koden?
Det gør du – i alle modeller, både før og efter vi har rørt den. Hoster vi den for dig, og vil du videre, sender vi dig en kopi af koden eller flytter den over på din egen konto, og vi hjælper med at overføre de domæner, vi har sat op. Gratis.
Hvad sker der efter lanceringen?
Du vælger en af tre måder at drive webappen på: Vi tager os af det hele, din kode og vores drift, eller alt hos dig. Webappen er din i alle tre – forskellen er kun, hvem der passer på den. De er sammenlignet side om side under »Hvem passer på den bagefter?« på denne side.
Hvad skal jeg forberede?
Til det gratis tjek: webappen kørende et sted, hvor vi kan se den. Til gennemgangen: et login til webappen, læseadgang til koden (vi hjælper dig med at give den) og en liste over de tjenester, den bruger, så vidt du kender dem. Til lanceringen: dit domæne og de konti, rapporten sagde skulle stå i dit navn. Vi sender en kort tjekliste efter hvert skridt.
Hvad hvis en halv dag ikke er nok?
Gennemgangen passer altid på en halv dag – den er skåret til det. En lancering kan løbe over, hvis rapporten fandt meget, og det siger vi, før du booker den. Sker det, bestemmer du: Stop og behold det, der er lavet, fortsæt til 1.100 DKK i timen, eller få en fast pris på resten.
Bygger I også hjemmesider fra bunden?
Ja. Har du ikke bygget noget endnu, bygger vi din hjemmeside på én fokuseret dag for 12.000 DKK ekskl. moms. Det foregår på samme måde: en gratis snak, en kort tjekliste og så dagen. Se »Har du ikke en hjemmeside endnu?« på denne side.
Bruger I selv AI?
Ja, hver dag – og det er derfor, vi ved, hvor den skyder genvej. AI-værktøjer skriver også det meste af vores kode. Forskellen er, at en erfaren udvikler bestemmer, hvad der går live, og tjekker hver ændring, før den gør det. Det er den del, vi lægger til din app.

